Back Discografia de R.E.M. Catalan R.E.M./Diskografie German R.E.M. discography English Anexo:Discografía de R.E.M. Spanish דיסקוגרפיה של אר.אי.אם. HE Discografia dei R.E.M. Italian R.E.M.の作品 Japanese R.E.M.-ის დისკოგრაფია Georgian R.E.M.s diskografi NB Discografia de R.E.M. Portuguese

R.E.M.s diskografi

R.E.M.s diskografi
R.E.M. under en optræden i Padova, Italien i juli 2003.
R.E.M. under en optræden i Padova, Italien i juli 2003.
Udgivelser
↙Studiealbum 15
↙Livealbum 3
↙Opsamlingsalbum 16
↙Ep'er 6
↙Singler 63
↙Musikvideoer 77
↙Videoalbum 12
Infoboksen er senest revideret 31. august 2016.

Det amerikanske alternative rockband R.E.M. har udgivet 15 studiealbums, tre livealbums, 14 opsamlingsalbums, ét remixalbum, ét soundtrack, 12 videoalbum, syv EP'er, 63 singler og 77 musikvideoer. Gruppen blev dannet i 1980 af sangeren Michael Stipe, guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og trommeslageren Bill Berry. R.E.M. var afgørende for udviklingen af den alternative rockgenre.[1] Deres musikstil har inspireret adskillige andre alternative rockbands og musikere, og bandet er et af de første alternative rocknavne, der formåede at slå igennem med kommerciel succes.[1] R.E.M. har solgt over 85 millioner eksemplarer af deres studiealbums på verdensplan, hvilket gør dem til en af de bedst-sælgende grupper nogensinde.[2]

Gruppens første single var "Radio Free Europe og udkom i 1981, og året efter udkom EP'en Chronic Town. De skrev kontrakt med I.R.S. Records og udgav debutalbummet Murmur i 1983, som blev en succes.[3] Året efter udkom Reckoning, der også fik gruppen på hitlisterne i Storbritannien,[3] og de opbyggede kultstatur i undergrundsmiljøet og blev spillet på college radio, hvor de var kendt for deres kryptiske og mumlende tekster. Med deres tredje album, Fables of the Reconstruction fra 1984, ændrede gruppen stil og fik en ny producer. Under indspilningen var gruppen ved at gå fra hinanden.[4] I 1984 udkom Lifes Rich Pageant, hvor Stipes vokal var mere i front, og deres musik begyndte at blive spillet på kommercielle radiostationer.[5]

Document fra 1987 blev gruppens egentlige gennembrud. Albummet indeholdt nogle meget politiske tekster, og særligt "The One I Love" var med til at bringe R.E.M. ud til en mere bred skare, og albummet solgte som det første af gruppens udgivelser over 1 millioner eksemplarer.[6] De skrev herefter kontrakt med Warner Bros. Records og udgav Green i 1987, hvor gruppen eksperimenterede med deres lyd.[7] Out of Time udkom i 1990 og gav R.E.M. deres internationale succes. Førstesinglen "Losing My Religion" nåede ind på hitlister over hele verden,[8] og toppede flere af dem som nummer 1.[3] Det blev også deres højest placerede single på Billboards singlehitliste.[3] Gruppen modtog adskillige nomineringer ved Grammy Award for albummet.[9] I 1992 udkom Automatic for the People, der var mere rocket en forgængerne.[10] Singlerne "Drive", "Man on the Moon" og "Everybody Hurts" nåede alle ind på amerikanske single Top 40.[3] Monster (1994) blev endnu en succes, mens New Adventures in Hi-Fi (1996) klarede sig markant dårligere end forventet.[11] Berry forlod gruppen i 1997. Gruppen fortsatte som en trio, og Up udkom året, men blev en relativ fiasko.[12] Reveal (2000) klarede sig bedre end forgængeren, og "Imitation of Life" havde succes i Storbritannien.[13] Et opsamlingsalbum med materiale fra 1988-2003 udkom i 2003 og solgte godt i mange lande, og særligt i Storbritannien.[14] Around the Sun (2004) havde et langsommere tempo end det forrig studiealbum,[15] og modtog blandede anmeldelser.[16] Accelerate (2008) skulle bevæge sig væk fra forgængeren,[17] og modtog væsentlig bedre anmeldelser. Collapse into Now (2011) modtog hovedsageligt positive anmeldelser.[18], og det blev gruppens sidste album, idet de i efteråret meddelte at de stoppede som band.[19]

  1. ^ a b Erlewine, Stephen Thomas. "R.E.M." AllMusic. Rovi Corporation. Hentet 26. december 2012.
  2. ^ Fricke, David (26. september 2011). "Exclusive: Mike Mills on Why R.E.M. Are Calling It Quits". Rolling Stone. Wenner Media. Arkiveret fra originalen 27. september 2011. Hentet 26. december 2012.
  3. ^ a b c d e Buckley, p. 357–358
  4. ^ Buckley, p. 131–32
  5. ^ Buckley, p. 151
  6. ^ Fletcher, p. 157
  7. ^ Buckley, p. 179
  8. ^ Buckley, p. 205
  9. ^ Pareles, Jon (26. februar 1992). "Cole's 'Unforgettable' Sweeps the Grammys". The New York Times. Hentet 30. december 2007.
  10. ^ Buckley, p. 216
  11. ^ Buckley, p. 269
  12. ^ Buckley, p. 287
  13. ^ Buckley, p. 305
  14. ^ "Radio 1 to reveal best-selling singles and albums of the Noughties". Press Office. British Broadcasting Corporation. 14. december 2009. Hentet 28. november 2011.
  15. ^ Graff, Gary (11. september 2006). "R.E.M. Bringing Back The Rock On New Album". Billboard. Hentet 24. december 2007.
  16. ^ Cohen, Jonathan (5. september 2006). "R.E.M. Plots One-Off Berry Reunion, New Album". Billboard. Hentet 1. juli 2007.
  17. ^ Kelly, Rose. "R.E.M. Impress Fans, U2, Debuting Guitar-Heavy New Tracks In Dublin Arkiveret 29. august 2009 hos Wayback Machine". RollingStone.com. July 2, 2007. September 25, 2007.
  18. ^ "Reviews for Collapse into Now by R.E.M." Metacritic. Hentet 1. januar 2012.
  19. ^ Hilton, Robin (21. september 2011). "R.E.M. Calls It A Day, Announces Breakup". NPR.org. Hentet 21. september 2011.

Developed by StudentB